NYT NYT - Find din indre kraft og mærk dine hjælpere

Torsdag den 8. marts har du chancen for at få en unik aften i Silkeborg, hvor du vil blive beriget med skønne sange, klangskåle, guidet meditation, berigende øvelser og mantrasang.

Stemningen bliver meget intens og fyldt med kærlighed - en aften du ikke vil gå glip af.

Rune Funch og Anette Lund vil i skønt samarbejde sørge for at det bliver en aften du vil gemme i dit hjerte.

Rune er musiker, og arbejder en del med spirituelle toner, hvor han bliver guidet via sine hjælpere og engle.

Derudover har han udviklet to øvelser, som giver kraft og centrering i kernen af dig, og som styrker bevidstheden om vore hjælpere. Dem vil du også stifte bekendtskab med.

Denne aften vil du også via guidning blive ført op til ‘lyset’ med din sjæl, hvor du vil møde dine hjælpere og måske ligefrem mærke dem omkring dig.

Under Anettes guidning vil Rune spille blidt på sine mange klangskåle, så deres rytme og klang vil nå dybt ind i dig og din krop.

Inden vi slutter aftenen af, vil du få mulighed for at få rørt dit stemmebånd, da du vil blive indbudt til fællessang på mantraen ‘Gayatri’ og sangen ‘I Am Love’, som Rune vil spille til. Det bliver smukt og rørende.

Sted: Glade Krop, Frichsvej 36 i Silkeborg

Dato: 8. marts 2018 kl. 19 - 21.30

Pris: 250,- inkl. lidt snack i pausen.

Antal: max 50 personer

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!